To mødre og en donor: Maria og hendes hustru starter en familie

For lesbiske par kan vejen til forældreskab byde på nogle unikke udfordringer og overvejelser bl.a. en masse planlægning, mange vigtige beslutninger og store følelser. 

Maria er en grafisk designer fra Portugal, der bor sammen med sin norske hustru i København. De har været sammen i 6 år, og de glæder sig begge til at starte en familie. 


"At få et barn er en stor beslutning, som vi begge to tager meget alvorligt. I vores situation kræver det en del overvejelser og beslutninger, som andre par ikke nødvendigvis står overfor som fx valg af sæddonor.” 

Frygt, spænding og håb

Parret har netop besluttet, at de er så klar, som de kan blive, og de står allerede over for nogle store beslutninger og følelser, selvom deres rejse mod at blive forældre kun lige er begyndt. 


"At starte hele denne proces kan være meget overvældende. Der er meget research, der skal laves, masser af planlægning, og mange beslutninger at træffe. Der er også en vis frygt involveret, fordi vi ved, at det sandsynligvis vil være en lang proces, og der er altid en risiko for abort og en frygt for, at det ikke vil lykkes. Men der er også en masse spænding, ellers ville det bare være en smertefuld rejse, ikke? Spændingen, håbet og lykken er det, der motiverer os til at begynde på denne rejse." 

Hvem skal bære barnet?

For Maria og hendes hustru var det ret nemt at beslutte, hvem af dem der skal bære barnet, fordi Maria har et stort ønske om at blive gravid og opleve at føde og amme. 


"Jeg har altid ønsket at være den, der bærer babyen. Jeg er en meget omsorgsfuld person, og jeg synes, det er en vigtig og magisk proces. Jeg ville elske at kunne mærke babyen vokse og få forbindelsen til min baby gennem amningen. Min partner føler ikke, at hun behøver at bære babyen for at være mor, så for os var det et nemt valg" 


Fordi det er Maria, som skal modtage behandlingen og bære barnet, er det vigtigt for hende, at hendes hustru får mulighed for at føle sig lige så meget en del af processen og også vil kunne se sig selv i det kommende barn. 


“Jeg vil gerne have, at min partner føler, at hun er en stor del af processen. Så når vi kigger på sæddonorer, forsøger vi at finde nogen, der på en eller anden måde minder lidt om hende, både i personlighed og udseende, og hun får lov til at træffe den endelige beslutning." 

Det svære valg af sæddonor

Lige for tiden er parret i gang med at vælge en sæddonor, hvilket har vist sig at være en lidt større udfordring for dem. Der er så mange forskellige muligheder, og selvom de begge er meget åbne, har de hurtigt indset, at der er mange forskellige ting at tage i betragtning, når de skal træffe denne beslutning. 

 

"Vores barn kommer til at have to mødre, en fra Portugal og en fra Norge, og ud over det bor vi i Danmark. Derfor er det vigtigt for os, at sæddonoren på en eller anden måde minder om os og ikke tilføjer til forvirringen. Det var også derfor, vi ønskede en norsk donor til at starte med." 


Udover et ønske om, at barnet gerne må komme til at ligne dem selv til en vis grad, er sæddonorens personlighed og værdier også meget vigtige for dem begge. 


“Min partner og jeg er faktisk ret forskellige, når det kommer til personlighed, selvom vi deler de samme værdier. Vi har tænkt meget over, hvordan sæddonorens personlighed kan påvirke barnets personlighed, og om det er vigtigt at forsøge at få en donor med en personlighed, der passer godt til vores. På den anden side vil barnet jo vokse op og blive opdraget af os, så selvfølgelig vil værdierne være der, hvilket vi synes er det vigtigste. Måske skal vi slet ikke bekymre os om det her.”

Stigmatiseringen af familier med to mødre

For Maria og hendes hustru har det været vigtigt at inkludere deres vennekreds og netværk fra starten. De har været åbne og ærlige om deres ønske om at starte en familie, selvom det nogle gange kan være et lidt følsomt emne at snakke om. Heldigvis har de endnu mødt nogle fordomme endnu, og de håber, at deres åbenhed kan være med til at nedbryde det stigma, som de ved stadig eksisterer omkring lesbiske par og sæddonation. 


"Jeg er ret social, og jeg har været meget åben om hele denne proces med både mine kolleger og venner. Jeg synes, at deres støtte er vigtig, og jeg vil gerne fortælle dem, hvordan jeg har det - hvad der er godt, og hvad der er svært. Jeg tror også, at jeg kan skabe noget opmærksomhed omkring dette emne og vise, at det ikke er farligt at snakke åbent om. Mine forældre er lidt mere konservative, så jeg har sværere ved at udtrykke mine følelser over for dem." 

Familie har intet at gøre med DNA

"Jeg synes ikke nødvendigvis, at man skal dele DNA for at være en familie. Du kan have en meget tættere forbindelse til nogen, du ikke er biologisk relateret til, end du har til nogle mennesker fra din egen familie. For mig handler familie meget om at give kærlighed og respekt og at være der for hinanden uden at dømme." 

Other blog posts

A woman is standing in front of a window looking out at the sunset.
26 Apr, 2024
Hvis du overvejer at blive selvvalgt solomor, har vi samlet nogle gode råd, der kan hjælpe dig med at træffe din beslutning og guide dig på vejen til at blive solomor.
A woman is holding a child and looking out of a window.
02 Apr, 2024
Katharina Horn kender alt til de udfordringer og fordomme, som selvvalgte singlemødre oplever i hverdagen. Hun er selv selvvalgt singlemor og arbejder derudover som klinisk socialarbejder og fertilitetsrådgiver, hvor hun støtter mange singlekvinder på deres rejse mod at blive mor.
02 Apr, 2024
Sorg, vrede, jalousi og dårlig samvittighed. Det er blot nogle af de følelser parret kæmper rigtig meget med under deres fertilitetsbehandling.
Selvvalgt singlemor
09 Nov, 2023
Beslutningen om at blive solomor er stor, med mange overvejelser. Vi har samlet en guide til dig - her kan du læse om hvilke overvejelser og muligheder man har som selvvalgt singlemor.
31 Oct, 2023
Opbevaring af sæd til senere brug er en god mulighed, hvis man ønsker at få børn på et senere tidspunkt. Læs mere om hvordan du kan få nedfrosset sæd
17 Oct, 2023
Der er gode muligheder for lesbiske par, der ønsker at få et barn ved hjælp af donorsæd og fertilitetsbehandling. Læs videre for at blive klogere på dem alle sammen.
Bestilling af donorsæd - sådan gør du
26 Sep, 2023
Overvejer du/I at bruge donorsæd til fertilitetsbehandling? Så læs mere her, vi har nemlig lavet en guide til bestilling af donorsæd.
18 Sep, 2023
Flere og flere mennesker kæmper med fertilitetsproblemer, og nu er det hvert ottende danske barn, som undfanges på en klinik, sammenlignet med hvert tiende barn for blot fire år siden
sæddonation
24 Aug, 2023
En sæddonor kan hjælpe barnløse, der kæmper med fertilitetsproblemer. Her er 5 ting om donor sæd, der måske vil overraske dig. Læs mere her
Hvad er CMV? Og kan det påvirke din graviditet eller dit barn?
09 Aug, 2023
Cytomegalovirus - kendt som CMV, er en almindelig virus, der kan ramme mennesker i alle aldre. CMV kan overføres til fosteret under graviditet. Læs mere
Flere indlæg
Share by: