Katharina Horn kender alt til de udfordringer og fordomme, som selvvalgte singlemødre oplever i hverdagen. Hun er selv selvvalgt singlemor og arbejder derudover som klinisk socialarbejder og fertilitetsrådgiver, hvor hun støtter mange singlekvinder på deres rejse mod at blive mor. Hun tilbyder også et netværk for singlemødre i hele Tyskland og har grundlagt foreningen "Solomütter Deutschland e.V." for at give singlemødre en stemme i politik. Vi har stillet hende nogle spørgsmål om de fordomme, selvvalgte singlemødre ofte møder, og hvordan hun tror, vi kan bryde tabuerne omkring sæddonation, solomoderskab og donorfamilier. 

Hvorfor tror du, at flere og flere kvinder beslutter sig for at blive selvvalgte singlemødre? 

Nogle vil måske mene, at solomoderskab er en trend, men det tror jeg bestemt ikke. I 2018 blev der vedtaget en vigtig lov i Tyskland kaldet "Sperm Donor Register Act". Før denne lov trådte i kraft, var der meget få læger, som behandlede singlekvinder i Tyskland, men siden da er antallet af klinikker steget, hvilket betyder, at singlekvinder ikke længere behøver at rejse til udlandet for at blive behandlet.
Jo flere historier vi har om selvvalgte singlemødre og deres børn, og jo flere der hører om muligheden, jo lettere bliver det for folk at forestille sig det og selv at vælge denne vej.

Kan du prøve at beskrive den største tvivl og frygt hos selvvalgte singlemødre, når de begynder deres rejse mod forældreskab? 

Mange stiller sig selv spørgsmål som: Vil jeg være i stand til at klare det? Er mit netværk stort nok? Hvad hvis jeg bliver syg? Hvad nu, hvis jeg ikke formår at give økonomisk støtte til mit barn? Nogle spørger sig selv: Vil mit barn udvikle sig godt, og vil det lide nogen nød? Hvad hvis mit barn spørger om sin far? Hvordan forklarer jeg det til mit barn? Hvornår forklarer jeg det? Hvordan taler jeg med andre om det? Og selvfølgelig tænker mange mennesker på, hvad hvis det ikke lykkes?

Hvorfor tror du, det kan være svært for singlekvinder at tale åbent om deres ønske om at få et barn med deres venner, familie og kolleger?

Mange mennesker ønsker ikke at dele for mange private ting om deres liv. For nogle kan det være en meget privat sag, at et barn er født ved hjælp af sæddonation. Dog er det afgørende for barnets udvikling tidligt at tale med barnet om familiedannelse ved hjælp af sæddonation. Barnet skal føle sig normalt og ikke "anderledes", men et barn kan ikke føle sig normalt, hvis det kun er mor, som nævner donoren, fordi andre mennesker (bedstemor, lærer, ven, dagplejeforælder osv.) er usikre, fordi de ikke ved, hvordan de skal tale om det. 

Hvilke fordomme møder selvvalgte singlemødre? 

Jeg tror, den største fordom, som singlemødre møder, er, at det er egoistisk at få et barn alene. Det er ikke "den normale måde", det er ikke Guds vilje, og det er naturstridigt. Barnet vil betale prisen, bare fordi du absolut skulle have et barn (og nu opdrager du det uden en mand). Nogle mennesker mener også, at det bliver barnets opgave at gøre moderen glad, kurere hendes ensomhed og erstatte en partner. En anden fordom er, at enlige mødre hader mænd. Fordi de er single, er de ikke normale, og de har gjort noget forkert. De er ikke i stand til at have relationer. 

Jeg mener, at solomoderskab er én måde at skabe en familie på, blandt mange andre, som selvfølgelig ikke passer til alle. At være single er ikke en fejl, det er ikke unormalt. Tværtimod, hvorfor skulle singlekvinder tvinge sig selv ind i et forhold, bare fordi de ønsker at få børn? Hvorfor mener så mange mennesker, at en anden måde er en bedre måde? Jeg kender mange singlemødre, som er meget stolte af deres beslutning og som har skabt en fantastisk familie alene.

Hvor tror du fordommene kommer fra? 

Denne måde at starte ej familie på er stadig meget ny. Traditionelle idéer om, hvad familie betyder, støder mod det mangfoldige og farverige i vores samfund. Nogle antager også, at børnene vil klare sig dårligt, fordi forældre tidligere har undladt at informere deres børn om sæddonation. Der er mange historier fra disse børn, der nu er voksne, som beskriver, hvad det har gjort ved dem. I værste fald har det ført til store identitetskriser. Men netop derfor er det vigtigt at oplyse børn tidligt, så de oplever det som noget normalt lige fra starten og ikke får den slags overraskelser vedrørende deres identitet. 

Hvad mener du om denne fordom: "Selvvalgte singlemødre er ude af stand til at give et barn alt, hvad det har brug for, uden en partner"? 

Hvad mener du, en famile er?

Hvordan tror du, at vi kan bryde tabuerne omkring sæddonation, solomoderskab og donorfamilier? 

Vi har brug for mere forskning. Der er ikke meget forskning, der omfatter voksne børn af selvvalgte singlemødre med sæddonation. Vi ved allerede en del om de børn, der ikke fik klar besked om sæddonationen fra deres forældre. Det har skadet disse børn ikke at kende sandheden. Men i dag har vi en anden tilgang til dette emne, og mange mennesker, der aldrig har haft noget at gøre med emnet sæddonation, kender ikke engang denne forskel. Her i Tyskland er der ikke længere anonym sæddonation, og jeg anbefaler oplysning fra fødslen. For mig begynder oplysning og åbenhed allerede under graviditeten, når de første spørgsmål opstår. 

I Tyskland er der stadig nogle klinikker, der ikke er villige til at behandle singlekvinder, læger der siger, at kvinder skal tage til udlandet, fordi det ikke er tilladt i Tyskland, eller endnu værre, at de bare skal finde en mand i byen. Vi har brug for mere oplysning i samfundet generelt og flere historier eller eksempler på familier med selvvalgte singlemødre. 

Hvad håber du fremtiden byder på? 

Jeg tror, at vi vil sige farvel til det klassiske heteronormative traditionelle billede af familien. Enhver familie er normal. Det er godt og sundt at vælge at skabe en familie på en måde, der er i overensstemmelse med dine indre værdier og holdninger, og ikke vælge en anden vej, fordi det altid har været sådan, eller fordi samfundet siger: Okay, du er 35 - hvis du ikke har en partner lige nu, så har du fejlet.